Solsiden

Et familiesommerhus - min barndoms ferieparadis. I dette fine lille gule hus har jeg tilbragt mindst én uge i hver af mine 28 somre.

Min tipoldemor byggede huset i 1924 og siden har generation efter generation sat sit præg og deres minder i dette lille gule hus.
Solsiden hedder det og det er for mig et rigtigt sommerhus. Her er ingen pool, ingen spabad, ingen sauna og pladsen lidt trang. I køkkenet er servicen en broget blanding, på væggene hænger små anekdoter fra fortidens historie og det velbevarede spisekammer huser lækre sommerhusspiser, som pudersukkermadder og andet godt.
Udenfor, får grunden  lov at være naturgrund - klitroser, hyben og marehalm vokser side om side. Lyngen og sortebærbuskene dækker den knoldede sandjord og her imellem vokser grøftekanteblomster, bregner og fine blå klokkeblomster.

Badeværelset er lille men funktionelt og uden blandingsbatteri på vandhanerne (lidt træls når der ikke er mere varmt vand og man står tilbage under den kolde stråle i bruseren). I gamle dage var der lokum i gården med en "skidespand". Min mor har fortalt at når den skulle tømmes, gjorde min morfar det til en lille fest. Han tog spanden og sine fire piger (min mor og mine tre mostre) og gik langt ud i klitterne hvor de gravede et stort hul og tømte spanden. Under hele seancen sang de den sammen sang. Tænker at det har set sjovt ud når de kom syngende hen over klitten med "skidespanden" under armen.

Lokummet er i dag blev til en lille overdækket terrasse også kaldet "Knejpen" - den gamle lokumsvæg er bevaret og bruges nu til at skrive små feriehilsner. Det er blevet til rigtig mange og meget hyggelige aftner i Knejpen med lækker mad, mormor-pandekager, sang og guitar..

 Den velbevarede lokumsvæg med mange mange hilsner fra familie, venner, overnattende og gæster.

Før i tiden blev hele familie samlet sidst på sommeren til det årlige ålegilde. Skøn aften med stegte ål, pillede kartofler og persillesovs. Det hele skylles ned med kolde øl og snaps og sidst på aften er stemningen blevet rigtig god og guitar og fælles sang lyder for fulde øre..

Vi er dog efterhånden blevet så mange ( 41 når de nærmeste er samlet) at lille Solsiden ikke længere kan huse os - ærgerligt! Det kunne være så hyggeligt og dejligt at give det videre til sine børn. Heldigvis mødes vi stadig sidst på sommeren, nu i nye rammer med plads til os alle.

I sidste uge holdt vi en dejlig ferie i Solsiden sammen med mine forældre, søster og hendes kæreste.

Spisestuen med langbænk hele vejen rundt

Ella har plukket blomster til mormor

fine tallerkenrækker i spisestuen

Verandaen og det smukke lysindfald - hustes hjerte

Buket af de vilde blomster der vokser lige uden for vinduerne

det ene sovekammer

Så hyggeligt og fyldt med minder

Virkelig smuk natur