En portion dej bliver til 24 boller - og de holder gerne en hel uge! Jeg fryser dem den dag de er bagt og så tager jeg tre stk op hver aften. Så mangler du en god madpakkebolle, kan jeg varmt anbefale disse.
Opskrift på efterårsboller med æble
24 stk
50 g gær
5 dl lunken vand
4 spsk smagsneutral olie
1 spsk sukker
1 tsk salt
2 revet æbler
1 revet gulerod
150 g havregryn
150 solsikkekerner
300 g fuldkornsspeltmel
250 g speltmel
Gæren røres ud i det lunkne vand. Herefter tilsætter du olie, salt, sukker, æbler, gulerod, kerner og havregryn. Når det er rørt godt sammen tilsættes melet lidt ad gangen. Nu har du en meget våd dej der stilles til hævning i 30-40 min. Efter hævning sættes bollerne på to bageplader med ske. Bollerne efterhæver i 20 min. Bages ved varmluft 200 grader i 20 min. De to plader byttes rundt efter halv bagetid.
Velbekomme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du tog dig tid til at lægge en kommentar - det betyder meget for mig og jeg læser med glæde hver og en! Tak!