Søg i denne blog

onsdag den 25. februar 2015

Endelig...

.... endelig er jeg færdig med mit allerførste hækleprojekt. Det blev startet for to og et halvt år siden, da jeg lige var begyndt at hækle. Så man må vist konstatere, at det er et projekt der har været længe under vejs. Det tog egentlig ikke så lang tid at hækle alle lapperne, og min mor har været så sød at hæfte alle enderne - det er monteringsarbejdet der har trukket tænder ud. Jeg har været alt for optaget af at hækle alt mulig andet.
I weekenden fik jeg endelig taget mig sammen til at sy dem sammen - Ella sorterede bunke efter bunke - en bunke med de smukkeste - en bunke med de lyserøde og så videre... Dog er de sat mere eller mindre tilfældigt sammen. Tæppet er ikke blevet helt så stort som det var tænkt, for der jeg sad der, i weekenden, med alle lapperne - så var der virkelig mange jeg sorterede fra. Når alt kommer til alt er jeg faktisk ikke så vild med tæppets udseende mere - det har for mange farver og er alt for spraglet. Men nu er det færdigt og måske ligger jeg det på sengen i kolonihaven, som det var tiltænkt - det er trods alt mit allerførste projekt og har en vis historie med sig.... Og mon ikke det passer meget godt ude i kolo?








Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du tog dig tid til at lægge en kommentar - det betyder meget for mig og jeg læser med glæde hver og en! Tak!