Jeg husker at jeg lavede dem i skolen, som barn og igen da jeg blev lidt større. De er også at finde flere steder her i blogland og nu er de også dukket op hos mig.
Jeg har, i dag, haft lidt kreatid for mig selv - mens mand og børn er i henholdsvis institutioner og på arbejde. Skønt at få lov og sidde at nørkle lidt med saksen og høre dejlig musik - imens de smukkeste luftballoner bliver til.
10 styks blev det til - 5 til uroen i spisestuen og 5 til min kære søster - "en bare fordi gave"..
Klar parat start |
Er det ikke et smukt syn? |
De fineste rester af mit minimega-papir |
5 luftballoner til min søster |
Fine og lette... |
Jeg er så heldig at min skønne søster bor i lejligheden nedenunder til den anden side. Fantastisk at få lov at bo så tæt og børnene elsker at moster er 12 trappetrin væk - for ikke også at nævne alle de fordele, der er ved, at barnepigen bor lige om hjørnet.
Nu vil jeg gå ned og aflevere gaven til hende - håber hun bliver glad.