Søg i denne blog

søndag den 29. december 2013

December går på hæld..

... julen er slut - gaverne er pakket ud og i brug - om lidt siger vi farvel til det gamle år og goddag til det nye! Tak til alle jer der læser med herinde - uden jer og jeres skønne kommentarer var det ikke nær så sjovt! Mit nytårsfortsæt er at blive mere aktviv i blogland igen - savner det, men tiden har været knap med praktik og hektisk småbørnsfamilieliv! Det laver jeg om på i 2014!

Den sidste del af december er gået med

Hygge

Ventetid

Besøg af gode venner

Gaveindpakning

Smil og forventningsglæde

Årets julefoto til bedsterne og olderne

Pebernøddebagning

Ella fik en kuffert fyldt med tegninger fra Kusine Beate

Yngste mand i familien blev døbt

Først skal træet vises - siden skal det spises

To kusiner leger med nyt prinsesseslot

Under træet lå endnu et medlem af familien

En lur i solen

Julegaver

Ferie og leg

Sygdom, sygdom og sygdom

Eftermiddagshygge


Vil slutte af med at ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår!



søndag den 15. december 2013

En VINDER





Tusinde tak til alle jer der deltog - jeg kan desværre kun glæde én af jer!
Og den heldige vinder blev Louise - med denne kommentar

"Åhh den gad jeg og min lille datter godt at vinde - så fin så fin den er:)"
Louise ltnikolajsen@gmail.com

Stort tillykke til dig, Louise! Håber den bringer glæde hos jer!



fredag den 13. december 2013

Selvtørrende ler














Jeg har leget med selvtørrende ler - et rigtig fint og nemt materiale at modellere i. Inspirationen har jeg fundet inde hos hende her og jeg er blevet rigtig tilfreds med resultatet! Elsker at pynte med hjemmelavet pynt, særligt det børnene producerer og så synes jeg det er en rigtig fin gaveide!
Vi legede også med selvtørrende ler sidste jul - Ella synes det er super sjovt at modellere og skabe sin egen julepynt - og hun er pavestolt når det er færdigt og bliver hængt op!
Så har du små børn og mangler et lille kreativt juleprojekt - kan jeg varmt anbefale at bruge et par timer med selvtørrende ler, kagerulle og forme!

God fredag aften og weekend!


tirsdag den 10. december 2013

Billeder...

... fra en tiltrængt fridag midt i et stramt decemberprogram med julefrokoster, fødselsdage, praktik og julefester.











 
Det stramme program betyder også at jeg er ret så fraværende i blogland lige nu - håber at kunne indhente det i det nye år! Vil bare sige at jeg læser jeres skønne indlæg, men jeg får desværre ikke altid, tid til at kommentere dem!

God tirsdag aften!



torsdag den 5. december 2013

G I V E A W A Y










I sommers fyldte bloggen 1 år og lige om lidt fylder den 1,5 år - sikke tiden dog går! Til trods for at jeg, på det sidste, har forsømt blogverdenen lidt - er den stadig en stor del af mig og som jeg nyder helt vildt og slet ikke kan undvære! Det kan jeg først og fremmeste takke alle mine søde læsere for - uden jer var det ikke sjovt! Men jeg vil nu også takke alle mine medbloggere som jeg virkelig finder meget inspiration hos - tak for det!

Derfor denne giveaway - en hæklet figur med sit helt eget udtryk!

Skal den bo hjemme hos jer eller kender du et barn eller en barnlig sjæl der ønsker selskab - så kan den nu blive din! Det eneste du skal gøre er at lægge en kommentar til indlægget - så trækker jeg en heldig vinder søndag d. 15 december kl. 20.00



mandag den 2. december 2013

DIY - Julestjerne












I det nye BoligLiv faldt jeg over opskriften på denne fine stjerne - jeg synes at størrelsen på den er rigtig fin - ikke for lille, ikke for stor. Den var super nem at lave og jeg synes den giver et fint juleudtryk - er vild med at jeg kan kombinere den i de farver jeg holder af!

Glædelig 2. december til dig!