Søg i denne blog
mandag den 26. august 2013
WEEKEND
# Ella tegner prinsesseslot
# Nye puder til ungernes værelse
# En brandbil med fart på
# Vi tegner tidligt lørdag morgen
# Holger spiser morgenmad
# Kylling på pind
# Bønnefritter
# Sneakpeek på det nye børneværelse
# Luftballoner fra Ikea
# Ella tegner en båd
# Ny bogkasse i spisestuen
# Fiiin fugl
onsdag den 21. august 2013
H som i .....
..... Hæklet Hue til Holger
Ja - jer der følger mig på instagram har jo fået de første sneak peak af huen - men jeg synes også den fortjener at komme på bloggen.
Huen er hæklet efter mønster fra yarnfreak, ligesom alle materialer også er købt der - det gik forholdsvis hurtigt med processen og jeg er virkelig godt tilfreds med resultatet!
Og det bedste af det hele var at modtageren også synes den var fantastisk - så nu kan vinteren bare komme an!!
mandag den 19. august 2013
Ude er rigtig godt...
... Meeeen hjemme er nu bedst!
Vi flyttede hjem i weekenden efter 3 skønne, varme og hyggelige måneder i kolonihaven! Og hvor er det skønt at være tilbage i byen! Lige så fantastisk og dejligt det er at pakke det hele sammen og flytte ud i haven - lige så skønt og dejligt er det når det hele flyttes hjem igen - og hvilken fed følelse. Tænk sig at have to hjem som man elsker på hver sin måde - det er da luksus!
Vi har nydt en dejlig weekend med hækling, leg, perler, leg, hækling, bagning, udpakning, rengøring.
Vi flyttede hjem i weekenden efter 3 skønne, varme og hyggelige måneder i kolonihaven! Og hvor er det skønt at være tilbage i byen! Lige så fantastisk og dejligt det er at pakke det hele sammen og flytte ud i haven - lige så skønt og dejligt er det når det hele flyttes hjem igen - og hvilken fed følelse. Tænk sig at have to hjem som man elsker på hver sin måde - det er da luksus!
Vi har nydt en dejlig weekend med hækling, leg, perler, leg, hækling, bagning, udpakning, rengøring.
søndag den 11. august 2013
Hæklede grydelapper
Vi manglede desperat grydelapper i kolonihaven! Og da jeg ikke havde de helt store sager at gøre med herude, blev det den nemme model.
To firkanter af almindelige fastmasker på tredobbelt tråd og pind 4,5 - jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med resultatet!
God søndag derude!
torsdag den 8. august 2013
Hæklede barselsgaver
For 14 dage siden kom den fineste lille dreng til verden - og jeg blev faster igen - nu er jeg stolt faster til tre skønne unger!
Opskrift til rangle er fundet her |
Opskrift på snegl er fundet her |
Opskrift på isvaffel med bjælder i er fundet her |
Opskrift på sovekanin er fundet her og "pathatten" er frihåndshækling |
Og Faster-hæklenål har selvfølgelig været i gang
onsdag den 7. august 2013
Om at bo på 43 m2 med to små børn..
Kolonihavelivet er virkelig skønt! Det er småt og anderledes - men virkelig skønt!
Vi købte vores kolonihave i august 2009. Vi havde lige fået vores første barn, Ella, i juni - og blev fuldstændig forhippet på at få græs under fødderne og luft og vind i håret. Vi bor i lejlighed på skønne Frederiksbjerg i Århus og er udpræget bymennesker - elsker det pulserende liv og mulighederne der er ved at bo midt i byen.
MEN - vores lille pige skulle jo også have mulighed for sandkasse, blomster og soppebassin.
Så derfor forhørte vi os hos venner og bekendte (som kender andre kolonister) om deres erfaringer. Og flere kendte folk med haver i de tre haveforeninger der ligger ved Åhavevej i Århus - det var super fedt da vi jo bor en lille cykeltur derfra.
Vi skrev os op i to af haveforeninger og stod langt nede på listerne (nr. 87 0g 103) - dårlige udsigter, da de i gennemsnit sælger 10 haver om året.
Så kunne vi jo godt regne ud, at det kunne tage lang tid. Den sidste haveforening skulle man møde personligt op i, for at blive skrevet op hos. Så vi pakkede Ella ned i barnevognen og gik derud. Og til vores store held, var der én have til salg. Den havde været i bud til hele ventelisten og ingen ønskede den. Så gad vide hvad det var for én??
Vi tog ned og så på den og den var i virkelig dårlig stand. Men da vi jo som sagt var MEGET forhippet - blev vi total grebet af ideen om bare, at komme ind i en haveforening - så måtte vi jo ændre på huset i det omfang vi kunne..
Vi har ikke fortrudt det på noget tidspunkt - men det blev en omfattende affære. Vi har faktisk totalrenoveret huset siden og flyttede først ind i huset sidste sommer - godt 3 år efter vi havde købt det og en lillebror rigere.
Tilgengæld har vi fået det præcis som vi ønsker det. Vi har også brugt mange penge på huset og alt er udskiftet - undtagen det halve af taget. Totalrenoveringen gjorde det muligt at ændre huset indvendigt - og bytte om på rum og funktion.
Huset er 43 m2 fordelt på soveværelse, bad/toilet, børneværelse, lille opbevaringsrum, køkken og stue. På grund af den meget lille plads besluttede vi at ingen af rummene skulle lukkes - i stedet indsatte vi skydedøre mellem hver rum (markeret som det stiplede på plantegningen). Skydedørene fungerer så godt - de gør rummene åbne og lyse, men slutter fint til og lukker lyset ude når de er lukket og så tager de ingen plads - modsat almindelige døre, som skal bruge plads til at åbne i.
I soveværelse og børneværelse er indretningen bygget op omkring rummets primære funktion - sovefunktionen. Sengen i soveværelset er bygget som en stor kasse fra væg til væg, med to store opbevaringsskuffer som er bygget ind i kassen.
I ungernes værelse var der oprindeligt en alkovelignende seng, da vi købte huset og den ide synes vi var super fin at genskabe igen, da huset blev renoveret. Dog skulle der være plads til to børn - så løsningen blev derfor en lukket køjeseng med indbygget skab i enden. Du kan læse mere om køjesengen lige her
Da vi renoverede huset lavede vi et lille opbevaringsrum mellem børneværelset og køkkenet. Det er et lille rum på 4 m2 - men med en meget stor betydning og funktion. Her kan der være alt fra værktøj, støvsuger, tørrestativ, bleer, sko, vasketøj, elskab, varmvandsbeholder, maling, arbejdstøj, overtøj, tasker og meget meget mere! Fantastisk med et sted at stille al rodet.
Og hvordan er det så at bo herude? Det er fedt!
Vores første sæson havde vi sidste år og der boede vi her permanent i vores tre ferieuger og ellers i weekenderne. Jeg var dog ikke helt solgt til ideen sidste år - synes vi rejste meget frem og tilbage - så var vi hjemme 4 dage og så i kolo 3 dage, og hver gang skulle der pakkes ned og pakkes ud og vaskes tøj, tømmes køleskab, fylde køleskab og så videre og videre. Det var lidt forvirrende og hårdt arbejde med to små børn på 1 og 3 år - samtidig var det super skønt at være der, men jeg savnede også mit hjem i byen! Resten af familien synes der imod ikke at lide nogen gener af det. Måske det bare var en tilvænningssag for mig som er super glad for mit hjem og for byen.
I år har det været helt anderledes - vi tog herud et par weekender i foråret og ordnede lidt i haven og nød de varme solskinstimer. Børnene var blevet et år ældre og var meget nemmere at tage med frem og tilbage - i starten af Juni holdt vi ungernes fødselsdage og herefter flyttede vi herud permanent! Vi har haft det super og vejret har jo mildest talt været helt perfekt - vi har nydt haven og vi har givet vores børn lige præcis det vi ønskede os med kolonihaven - nemlig græs under fødderne og luft i håret!
Så hvis du stadig læser med her til sidst og måske sidder og overvejer et kolonihaveliv - vil jeg bare sige - GØR DET. Det er skønt med skønt på og en super god pendant til livet i byen!
Vil til sidst gerne sige tusind tak for den store interesse der var til mit tidligere indlæg - jeg har modtaget så mange søde kommentar herinde og særligt på mail! Jeg har læst dem alle med glæde og håber hermed at jeg har fået besvaret mange af jeres spørgsmål til livet i kolonihaven!
torsdag den 1. august 2013
Et kig indenfor i mit andet hjem
Etiketter:
Hjem,
indretning,
Kolonihaven,
kærlighed,
mig,
sommer
Abonner på:
Opslag (Atom)