Søg i denne blog

torsdag den 29. januar 2015

Januar i billeder





# Hæklet trøje til Holger
# Cheesecake
# Min fødselsdag
# Hæklet æble
# Eftermiddag
# Sygdom, sygdom og lidt mere sygdom
# Søde Pelle- Elle-Ella
# Ella og Morfar
# Fastelavnspynt

onsdag den 28. januar 2015

DIY: Hæklede hårsløjfer


 



På instagram så jeg de fineste hæklede hårsløjfer og måtte fluks afprøve om det var noget jeg kunne finde ud af.  Og jeg må indrømme at det voldte mig lidt problemer at gengive den finhed de sete sløjfer havde.
Det er noget småt nørklearbejde - men efter en del øvelse den anden aften knækkede jeg endelig koden til en fin hårsløjfe.
Jeg har forsøgt at skrive ned hvad jeg gjorde...


OPSKRIFT på hæklet hårsløjfe
Du skal bruge garnrester, hårelastikker og en hæklenål der passer til det valgte garn.

Start med at hækle 25 lm og saml til en kæde med en km i første maske, sørg for at få en lang endesnor ved første lm.
1. runde: Start med 1 lm og hækel herefter 1 fm i alle masker runden rundt, afslut med en km i 1. lm.
2. runde: Start med 3 lm og hækel herefter 1 stm i alle masker runden rundt, afslut med en km i 3. lm.
3. runde: Start med 3 lm og hækel herefter 1 stm i alle masker runden rundt, afslut med en km i 3. lm.
4. runde: Start med 1 lm og hækel herfter 1 fm stramt i alle masker runden rundt med en km i 1. lm og bryd garnet og klip af, således at du har en lang snor

Nu er sløjfen færdig og skal monteres på elastikken
1.  Bind de to ender stramt sammen med en knude
2.  Montér på elastikken og sno den lange snor du afsluttede arbejdet med rundt om sløjfen og elastikken.
3. Afslut med en knude på de to snore og klip af.



Jeg er desværre ikke nogen haj til det med opskrifter og gør ofte bare noget når jeg hækler. Håber du alligevel kan få lidt ud af denne DIY....

God aften derude