Søg i denne blog

lørdag den 8. februar 2014

I P A D S L E E V E




Jeg har hæklet endnu et ipad-sleeve - denne gang i dobbelt garn.  Det giver en rigtig fin effekt og gør at coveret er blevet tykkere og mere fast. Dejligt når man kan bruge nogle af alle de mange garnrester!!

GOD LØRDAG derude!



torsdag den 6. februar 2014

Sommerfugle


Det er ingen hemmelighed at vi er glade for at tegne, klippe og klistre herhjemme! Særligt, Ella, bruger rigtig mange timer med saks og papir og ikke mindst tape! Forleden dag lavede vi sommerfugle.



Nemt og billigt lille projekt med mange timers underholdning i - og så pynter de!
Vi har stillet en lille håndfuld i en vase på ungernes værelse, men de kunne også være fine som blomsterpynt eller pynt på kager.


onsdag den 5. februar 2014

H V E R D A G E N













# Mit foretrukne fodtøj lige for tiden
# Ella tegner sommerfugle
# Kaffe
# Eftermiddagsleg
# Øvelse gør mester
# Mine krudtugler
# Nyt hækleprojekt
# Opslagstavlen i gangen
# Holger har redt sin egen seng
# Kodakmoment


mandag den 3. februar 2014

V I K I N G G R Y D E


... er en hverdagsklassiker herhjemme hos os - særligt i vinterhalvåret!

Det er en gammel opskrift, min mor engang fik på et spisested i Århus - spisestedet eksisterer desværre ikke længere - men det gør vikinggryden! Flere af jer har efterspurgt opskriften, så nu kommer den på bloggen. Det er en supernem opskrift, med få ingredienser - men den smager fantastisk! Den smager dejligt sammen med ris - men endnu mere fantastisk til pommesfritter og altid i selskab med salat af spidskål, æbler, nødder og rosiner!










Vikinggryde til 6 pers.

  • 1000 g skinketern
  • 2 - 3 løg
  • 1 spsk karry
  • 1 spsk paprika
  • ½ l fløde
  • ca 2 dl. ketchup

En god klat smør smeltes i en stor gryde.  Det halve af karryen og det halve af paprikaen kommes i og svitses af. Derefter kommes kødet i og brunes. Løg og resten af karryen og paprikaen tilsættes og der røres rundt. Så tilsættes ketchup - røres godt! Til sidst fløde og så skal det bare simrer 1-1½ time!

Serveres med ris/perlebyg eller pommesfrittes og salat


V E L B E K O M M E ! !

tirsdag den 28. januar 2014

F E R I E


Efter en veloverstået eksamen, afholdes nu en velfortjent ferie - og jeg nyder det!

Jeg nyder tiden og roen til at hækle
Nyder mine fine glimmersko, som jeg fik i fødselsdagsgave af T
Nyder eftermiddagslæsning
Nyder at tænde lys i de mørke eftermiddagstimer i mine fine nye stager
Jeg nyder de stille hverdage, mens resten af familien er af sted

Nyder de livlige eftermiddage, når familien vender hjem igen
Nyder min lækre varme fødselsdagsgave
Nyder at de her to er super gode til at lege med hinanden



onsdag den 15. januar 2014

9 dage i billeder




# Lækre syltede løg - opskriften kan du finde her
# Eftermiddag i skoven
# Kagebagning til fødselsdagen
# Nyt undertøj til ungerne
# Et lille glimt fra en helt fantastisk fødselsdag - 30, fest, fis og ballade
# Dagen derpå
# Skønne gaver
# Ældstebarnet en sen eftermiddag





mandag den 6. januar 2014

2013 i garn



Jeg har gjort status over det forgangne år i garn. Stærkt inspireret og imponeret af hende her - Marie er super dygtig med garn, hæklenål og strikkepinde og én af mine forbilleder nu og ikke mindst da jeg begyndte at hækle for 1 1/2 år siden!
2013 blev et produktivt år for min hæklenål og jeg - dog fik jeg heller ikke i dette år færdiggjort mit begynderprojekt - sengetæppet af oldemorlapper, til kolonihaven! Jeg har en klar idé om at i år bliver det færdigt - det skal på sengen når kolonihavesæsonen starter til april 2014!




lørdag den 4. januar 2014

Pandebånd til Ella







I sidste uge hæklede jeg dette pandebånd til Ella! Synes farven og pasformen blev rigtig god - men den søde pige ville bestemt ikke have det på fordi det "stikked"...
Så den blev kasseret og inden aften var omme havde endnu et pandebånd set dagens lys - denne gang i blødt garn! Jeg har desværre ikke haft mulighed får at tage billeder af det nye pandebånd - men det er fuldstændig magen til dette - blot en anden farve!
Opskriften er en genganger - det er den hue-opskrift jeg købte hos yarnfreak og som jeg hæklede deres vinterhuer ud fra - du kan se huerne her og her