Søg i denne blog

søndag den 28. september 2014

b a n a n b r ø d


4 modne og mosede bananer blev her i formiddags til et lækkert bananbrød. Det er ikke LCHF venligt - men heller ikke så usundt som banankage.
Da jeg serverede det her til eftermiddag for ungerne - ubrød Ella, at det var det"goeste og lækreste brød hun nogensinde har fået". Så det er helt klart ikke sidste gang at de modne og brune banerne bliver til eftermiddagsbrød herhjemme!


Opskrift på bananbrød:
  • 4 modne bananer,
  • 100 gram speltmel,
  • 100 gram fuldkornspeltmel
  • 50 gram fuldkornsrugmel,
  • Lidt salt,
  • 1 tsk. bagepulver,
  • Korn fra en vaniljestang eller 1 tsk vaniljesukker
  • 3 tsk. kanel
  • 1 æg
  • 2 spsk olie
  • 1 spsk sukker
Bananerne moses med en gaffel og blandes med vanilje, kanel, æg, olie, salt og sukker. Bland mel og bagepulver og rør det sammen ned i. Herefter kommes dejen i en rugbrødsform beklædt med bagepapir og bages i ovnen i 1 time ved 180 grader. Lad brødet køle af inden du servere det.

Velbekomme!











Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du tog dig tid til at lægge en kommentar - det betyder meget for mig og jeg læser med glæde hver og en! Tak!